Vand påfyldning
Når du første gang, eller efter tømning og rengøring skal have vand i din udespa, anbefaler vi du bruger et udespa forfilter.
Et udespa forfilter sættes på vandslangen, og du skal lade vandet løbe igennem ved forholdsvis lavt vandtryk.
På denne måde bliver vandet der kommer i din udespa filtret for bla kalk. Er der mindre kalk i dit vand, skal du også tilsætte mindre kemi.
Dit badevand i din udespa skal altid være rent og desinficeret før badning. Dette kan løses med filtrering og tilsætning af kemi, men af og til skal vandet også skiftes. Som hovedregel siger vi at du bør skifte vandet 3 GANGE ÅRLIGT i din udespa.
Dette afhænger dog af flere ting:
- Hvor god er udespaens filtrerings- og filtersystem
- Hvor meget er udespaen blevet brugt
- Hvor omhyggelig har man været med hygiejnen
Hvis vandet er uklart, selvom spafilterne er rene og pH værdien er OK, er det nok ved at være tid til at skifte vandet.
Ved samme lejlighed er det også en god ide at rengøre udespaen indvendigt. Det gøres med milde rengøringsmidler f.eks. opvaskemiddel, og en blød svamp eller børste.
Vær dog opmærksom på at få skyllet alle sæberester ud, inden du fylder din udespa op igen. En vådstøvsuger kan være en stor hjælp.
HUSK at slukke for strømmen inden du går i gang, og husk at fylde udespaen op igen, ved at stikke vandslangen ned i røret som spafilteret er monteret på. Har du flere spafiltre, skal slangen ned i det rør der går til cirkulationspumpen, på den måde undgår du luftlommer.
Ved samme lejlighed er det en god ide at sætte rene spafiltre i udespaen igen, og hvis du har haft problemer med alger eller lign. kan du rense din udespa med en biofilmcleaner inden du tømmer spaen for vand.
Når din udespa er fyldt igen, tilsluttes strømmen, og du sikrer dig at pumper – især cirkulationspumpen kører problemfrit. Af og til kan der stå luft i en pumpe, så den brænder varm og tager skade.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.