Ofte stillede spørgsmål

Husk du altid er velkommen til at spørge os om dine spørgsmål

Om os

Kemprodukter

Der er mange gode måder, at holde en god vandkvalitet i din spa på. Den vigtigste er at have de rigtige produkter. Især desinfektionsmidler er vigtige.  Der sælges rigtigt meget klor af forskellig kvalitet, men langt det meste er til brug i swimmingpools (Triklor), hvor man har en klorværdi på 1-1,5. 


Hvis man bruger denne type klor i en udespa, hvor klorværdien bør være 3-5 går det galt.


Spaens puder, cover, LED lys og andre komponenter i plast/stål tager skade, og levetiden reduceres kraftigt.

Brug derfor altid klor af typen Diklor (Spacare Miniklor eller Bayrol Klorifix)


Skader som følge af brug af Triklor/Quickklor m.v. er ikke omfattet af garantien, og kan i værste tilfælde totalskade spaen. Hold derfor fingrene fra den helt billige kemi, i byggemarkeder eller på nettet hvis de ikke entydigt fremgår, at der er tale om Diklor/produkter velegnet til brug i udespa. Det er en rigtigt dyr løsning i sidste ende.


Derudover gælder det om, at bruge så ren kemi som muligt, og så lidt kemi som muligt.

Jo mere du tilfører vandet jo oftere skal det skiftes.


Du skal som udgangspunkt kun have styr på 2 værdier: Desinfektion og pH værdi (omkring 7-7,4)

Der findes mange forskellige måder at desinficerer på, men det sikreste et at bruge et af de stærke midler som klor eller brominUV, ozon, sølvioner (ulovlige i EU) aktiv ilt m.v. er svage desinfektionsmidler, og kan som udgangspunkt ikke kan stå alene, men skal suppleres med klor.

 

Vandkvalitet – Er du ikke til bylder og pest, så husk at lav din test.

Check altid vandkvaliteten INDEN du bruger spaen. Når du først har brugt den, er det for sent – især hvis der sad noget stygt i den.


Du skal have styr på din desinfektion og Ph værdi.  For klor bør værdien være 3-5 og pH 7-7,4.

Skift vandet 2 gange årligt – gerne forår og efterår.  Man bør ikke skifte vandet ved temperaturer under 10C.

 

Tømning af spaen

Som udgangspunkt bør spaen altid være i drift. På den måde er der en jævn temperatur ved elektronikken, og man risikerer ikke at få frostskader. Spaer der har været tømt over længere tid oplever ofte problemer – især hvis de har stået tømt i perioder med frost.


Sluk altid for strømmen, inden du begynder at tømme spaen.

Brug gerne en dykpumpe med en tyk afgangsslange. På den måde kan du tømme spaen hurtigt, og evt. lede vandet til kloak.


Rengør spaen og filteret, og påfyld rent vand. Ofte skal vandet påfyldes gennem filteret i spaen, så man undgår luftlommer. Check din manual for info herom.

Vær opmærksom på at holde øje med pH værdien i dagene efter vandskift. Som regel skal der tilsættes en del pH down, for at få den på plads.

 

Filter

Sørg for at købe et filter af god kvalitet (stoffilter). Et godt filter holder 1-2 år, ved den rigtige pleje i en spa der bruges privat. Ved udlejning noget kortere.


Det er meget individuelt, hvor ofte du skal rense filter, men se til det 1-2 gang i måneden, og hvis det er misfarvet, fedtet eller der er dannet små tråde mellem lamellerne skal det renses.


Ofte er det nok at spule filteret grundigt igennem med en haveslange. Hvis det er stygt, bør det stilles i filterrens natten over, og herefter skylles grundigt, så man ikke får filterrens med tilbage i spaen.

Når filteret ændrer form, eller du ikke kan holde vandet klart, er det tid til at købe nyt filter.

 

Spacover

Spaens cover er en vigtig del af isoleringen, og har indflydelse på dit energiforbrug.


Et gammelt cover, der ikke slutter tæt og er blevet tungt af vand i kernerne, er ikke godt for elregningen.

Et godt spacover kan forventes at holde i 5-6 år, hvis man ikke overklorer, og ellers holder coveret rent og følger producentens anvisninger.


Vask coveret i sæbevand, og giv det et godt coverplejemiddel – Cover Care eller lignende, men check producentens anvisninger inden du går i gang, og lad nu være med at bruge højtryksrenseren – selvom det går hurtigt.

 

Forsikring

Tag fat i dit forsikringsselskab inden, eller når du har fået spaen.  Hvis spaen er tilsluttet et kabel, der kører inde fra husets hovedtavle, anses den ofte som en fast installation, og vil gå under husforsikringen.


Det er meget individuelt hvad forsikringen vil dække, men de mest sete skader er stormskader og el-skade fra lynnedslag eller fejl på nettet.


Der er som udgangspunkt ikke forsikring på frostskader og lignende.

 

Energiforbrug

Der er endog meget stor forskel på, hvor meget en spa bruger i strøm.  Det er ikke så meget størrelsen, men mere fabrikatet der gør forskellen.


Hvis spaen er isoleret ordentligt, og filtrerer/opvarmer på fornuftig vis, er det ikke afgørende om den rummer 1.100 eller 1.300 liter.


Det er her at pris/kvalitet kommer tydeligt til udtryk.

Alle producenter/forhandlere bør have et godt, og præcist svar klar, når der spørges ind til energiforbruget. 

”Den bruger kr. 500,- i måneden” er et typisk, men fuldstændigt ubrugeligt svar, for betaler du 1 eller 2 kroner for en kw? Bruger du spaen 1 eller 3 gang i ugen? Sidder du i spaen 15 minutter eller 1 time o.s.v. o.s.v.

De fleste anerkendte mærkevarer producenter, har fået deres spa testet hos TÜV eller tilsvarende anerkendt EU testinstitut. Man går ud fra følgende:

  • en udendørs gennemsnits temperatur på 10C.
  • en konstant temperatur i spaen på 38C – altid.
  • spaen bruges 2 x 30 min. i ugen jævnt fordelt over hele året.
  • 15 minutter med pumper tændt – 15 minutter uden pumper.


Ud fra disse kriterier bruger en Hotspring Spa på 900 – 1350 liter mellem 2.500 og 3.500 kw. årligt.  Det kan man forholde sig til. Anbefales det fra forhandleren, at man skruer ned for spaen, når den ikke bruges, eller får man en varmepumpe smidt i nakken, er det typisk fordi, at kineserne har glemt at isolerer spaen.

 

Levetid

En god udendørs spa fra et anerkendt USA/EU/Canadisk mærke, bør holde i 15-20 år, og nogle gange længere. Det forudsætter, at der er en importør/forhandler der kan skaffe reservedele til den konkrete spa – ellers er man på herrens mark.


Hotspring Spa giver en 20 års reservedels garanti, på spa produceret fra 2015, men vi har reservedele til alle de Hotspring vi har solgt siden 2007.   


En spa er lidt lige som en bil – der skal skiftes sliddele som puder, covers, pumper, varmelegemer m.v. hen ad vejen. Det er meget sjældent at alle komponenter holder i 15-20 år.


Det der med sikkerhed vil forkorte spaens levetid, er forkert brug af kemi – især brug af forkerte klorprodukter. Nedsænkning og indbygning vil ofte holde på fugten, så spaen altid er opfugtet i bunden, så mus og andet skrammel kan komme ind i spaen og lave ulykker.

 

Eltilslutning

Få en god snak med forhandleren INDEN der trækkes kabel til spaen.  Langt de fleste spa er - eller kan gøres 3 fasede, og skal derfor tilsluttes med et kabel på 5x2,5 mm2.


Det er dog ikke altid nok, selvom det opfylder kravene. Hvis man er i et område med lav spænding, eller man trækker et kabel på 15 -25 meter, kan det give problemer når spaen kører.  Spaens styring er som en computer, der er spændingsfølsom. Hvis den ikke får den rigtige spænding, kan det give falske fejlmeddelelser, og i værste fald tager styringen skade.


Hotspring Spa anbefaler en spænding på minimum 218 volt – når der vel og mærket er fuld fart på spaen – elbilen – husets varmepumpe m.v. Så man skal ikke vær en fedterøv, når der skal købes kabel.

Træk et 4 eller 6 mm2 kabel hvis der er tvivl om spændingen, og tag snakken med elektriker/forhandler.  Det er ubeskriveligt træls at skulle lave om.

unsplash